Værdier, formål og vision

Værdigrundlag:

  • DOF Lillebælt hviler på den danske folkeoplysnings værdier og traditioner, og ser ingen modsætning mellem dette og nytænkning med hensyn til aktiviteter og organisationsformer
  • DOF Lillebælt lægger vægt på en respektfuld og ordholdende tilgang til kursister, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
  • DOF Lillebælt ser positivt på udvidet samarbejde mellem aftenskoleverdenen og det øvrige foreningsliv, uddannelsessystemet og andre tilgrænsende sektorer af samfundslivet
  • DOF Lillebælt er åben over for impulser og erfaringer fra verden uden for Danmarks grænser
  • DOF Lillebælt tror på videndeling som en proces, der gavner alle involverede parter

 

DOF Lillebælts formål er:

  • at forestå almennyttig virksomhed med folkeoplysende voksenundervisning samt arrangere kulturelle og debatskabende arrangementer
  • på grundlag af den enkelte deltagers erfaringer og forudsætninger at medvirke til vedkommendes personlige og faglige udvikling
  • at alle kan deltage uanset uddannelsesmæssig, social, økonomisk eller etnisk baggrund
  • at medvirke til at fjerne uligheder, der måtte være fremkommet på grundlag af manglende deltagelse i uddannelsesprocesser og samfundsliv på et tidligere tidspunkt
  • at styrke indsigten i og forståelsen for nationale og internationale forhold og derved gøre deltagerne bedre rustet til at leve i en specialiseret og globaliseret verden
  • at forestå specialundervisning og forberedende voksenundervisning
  • at forestå indtægtsdækket foredrags- og kursusvirksomhed
  • at forestå projekter af almennyttig karakter

Vi har en vision om:

  • at være kendt og anerkendt for høj kvalitet i vore kurser og et højt serviceniveau i betjeningen af vore kursister
  • at være en foretrukket arbejdsplads for kompetente og engagerede undervisere
  • at udvikle vores kursusudbud løbende i takt med at behov og forventninger ændrer sig hos kursister og samarbejdspartnere
  • at fastholde og styrke vores position som foretrukket samarbejdspartner for myndigheder, institutioner og organisationer på lokalt, regionalt og landsdækkende niveau
  • at stille erfaringer og viden til rådighed for andre aktører på området ved aktiv deltagelse i samråd, udvalg, arbejdsgrupper og enkeltarrangementer
dof